Publikationer og tekst
Drømmer I om at få formidlet jeres viden, forskning eller erfaringer til et større publikum? Men mangler I tid og hænder til at løse skriveopgaver som rapporter, inspirationsoplæg eller nye tekster til hjemmesiden?
Jeg tilbyder at være ekstern redaktør og tekstforfatter på jeres næste større skriveopgave -uanset om det er en publikation eller nye tekster til hjemmesiden. Jeg skriver og redigerer tekst, jeg samarbejder med grafikere og fotografer, og jeg tager også gerne rollen som projektleder.
Formidler kompleks viden
For en række kunder har jeg indsamlet og formidle kompleks viden. Det gælder fx ROCKWOOL Fonden, foreningen work-live-stay og Fagbevægelsens Hovedorganisations projektkontor. Jeg har blandt andet hjulpet mine kunder med:
- Vidensoplæg
- Pixiudgave af rapport
- Magasin
- Jubilæumsbog
- Projektresumé
- Afrapportering på projekt
- Hjemmesidetekster
Derfor skal I vælge mig
Som erfaren projektleder holder jeg fast i alle tråde og sikrer, at vi når deadline. Via baggrundsnotater, interviews og research sætter jeg mig hurtigt ind i emnet, og min formidling er præcis og lettilgængelig. Jeg overskuer et stort tekstmateriale, skaber en klar disposition, ensarter sproget og sikrer klare budskaber.
Med en baggrund i statskundskab og journalistik er vidensformidling mit speciale. Jeg har arbejdet i 15 år med formidling i ministerier, kommuner og NGO’er og er ikke bange for hverken statistik, økonomi, lovgivning eller tekniske detaljer.
Jeg er lært godt op i at skrive tekster til web og har skrevet et hav af tekster til borger.dk og til kommuners og foreningers hjemmesider.
Eksempler på mit arbejde
For foreningen work-live-stay har jeg været tovholder og skribent på et magasin om grøn arbejdskraft.
For ROCKWOOL Fonden har jeg skrevet et dansk resumé af en engelsksproget effektevaluering.
For Horsens Kommune har jeg gennemført fokusgruppeinterviews og formidlet input herfra i en strategi for socialt ansvar.
Det siger kunderne
“Mettelise hjælper work-live-stay med at afrapportere for vores projekter. Det er en stor fornøjelse at samarbejde med Mettelise, som imponerende hurtigt sætter sig ind i opgaven, skaber et overblik og formulerer sig skarpt og velafbalanceret.“
– Christina Mikkelsen, tidl. projektleder i work-live-stay
“Mettelise har hjulpet Frivilligcenter Aarhus med ny hjemmeside. Her har hun leveret præcise, tilgængelige og fængende tekster og velkvalificeret sparring. Med Mettelise får man høj kvalitet og skarp formidling i et positivt samarbejde”
— Hanne Degn, Leder af Frivilligcenter Aarhus
Har I brug for hjælp til jeres næste store skriveopgave?
Et samarbejde starter altid med en samtale om jeres behov, og hvordan mine kompetencer matcher jer. Er I interesserede i en uforpligtende snak, så kontakt mig her.