Mettelise Pasgaard er freelancejournalist og vidensformidler

Fondsansøgninger

Som ekstern samarbejdspartner tilbyder jeg at assistere med ansøgninger til fonde og puljer ud fra jeres behov. Måske har I brug for, at

  • jeg fører pennen og skriver teksten til ansøgningen i samarbejde med jer
  • jeg indsamler baggrundsviden og hjælper med at forme projektet
  • jeg hjælper med gennemlæsning af og feedback på fondsansøgningen

Få hjælp til fondsansøgninger

Jeg giver sparring på projektudviklingen og hjælper med at skabe en fondsansøgning, der fremstår troværdig, velstruktureret og letlæselig. Mine styrker er, at jeg overskuer et stort tekstmateriale og hjælper med at rydde op i gentagelser og fyld-tekst. Jeg styrker argumentationen og bidrager med formuleringer og referencer, som skaber troværdighed i ansøgningen.

Min hjælp til fondsansøgninger kan være på timebasis, eller vi kan aftale en fast pris for at udføre hele eller dele af fondsansøgningen for jer.

Erfaring som fundraiser

Jeg er i tidligere jobs lykkedes med at opnå midler fra flere offentlige puljer på social- og beskæftigelsesområdet. Som selvstændig har jeg bidraget til at søge midler fra EU’s Socialfond, og via mine opgaver for forskellige fonde har jeg fået indsigt i deres procedurer og præferencer, når det kommer til ansøgninger.

Det siger kunderne

”Vi har haft stor fornøjelse af Mettelises kompetencer det sidste halve år, hvor hun har bistået med research, skriftlige oplæg og sparring – særligt i forbindelse med nye fondsansøgninger. Udover at Mettelise er virkelig behagelig at samarbejde med, har hendes bidrag været enormt kvalificerende af ansøgningsmaterialet.”

-Angelika Marning, Sekretariatsleder i Projekter imidt

Har I også brug for ekstern hjælp til fondsansøgninger?

Så lad os tage en snak om jeres næste projekt. Kontakt mig her.